Brug din frygt

BRUG DIN FRYGT
Her til morgen søgte jeg inspirationsbilleder på ordet calm, og på de fleste billeder var der vand.
Jeg ville skrive lidt om værdien i at kunne finde ro, selvom der er kaos omkring dig, men i stedet fik det mig til at tænke på mit forhold til vand.
Helt fra barn har jeg haft et ambivalent forhold til vand. Jeg var vandskræk, og gik i panik hvis vandet ramte mig i ansigtet, men samtidig har jeg altid været meget fascineret af vand.
Jeg husker lejrskoler, hvor jeg satte mig længst ude på molen og kiggede på havet, mens jeg svælgede i stilheden, eller da jeg var 3 mdr på Korfu som helt ung, og overvandt min frygt og brugte alle mine fysiske kræfter om morgenen på at svømme ud til nogle klipper, hvor jeg så kunne sidde omgivet af havet og bare nyde stilheden og udsigten.
Det slår mig nu, at det jeg var så bange for, faktisk gennem det meste af mit liv har hjulpet mig til at opnå det, der betyder så uendelig meget for mig, nemlig stilheden 🙏🏼

Er der mon noget du er bange for, frygter eller frastødes af som måske kan hjælpe dig?

Kærligst Marianne ❤️❤️❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.