5 ting der ikke koster penge…

Jeg fik i dag lyst til at dele nedenstående med dig.

Det er 5 ting, som ikke koster penge, og som ikke kræver nogen som helst form for uddannelse, men som kan have en stor indflydelse på hvordan du lever dit liv, og hvad du ”får ud af livet”.

1) Vær dig selv – Vi kommer alle længst ved at være os selv, og når du acceptere, at det er okay at være dig, så vil du også finde en helt anden ro indeni. En ro som kan have indflydelse på mange områder i dit liv. Oscar Wilde sagde det så fint: “Be yourself; everyone else is already taken.”

2) Gør dig umage – Lige meget hvad du foretager dig, så gør dig umage. Med en bevidsthed om at du har gjort dig umage, vil du aldrig behøve at tænke på, om du måske skulle have gjort lidt mere eller lidt mindre, og du kommer bare længere her i livet, hvis du gør dig umage.

3) Vær nærværende – Både med dig selv og med andre. Når andre fortæller dig noget, så lyt uden at tænke på at du skal returnere med noget klogt, bare kig på personen og lyt til det de siger. Brug også et par minutter hver dag i stilhed med dig selv, måske er der noget du gerne vil fortælle dig selv, men du har alt for ”travlt” til at høre det.

4) Sig nej tak – Når du siger nej tak til noget, så er det ofte for at sige ja tak til dig selv. Det er okay at vælge dig selv til, selvom det kan være svært.

5) Kend dine værdier – Hvis ikke allerede du kender dine værdier, så vil jeg anbefale dig at prioritere tid til at lære dem at kende. Når du som minimum kender dine grundværdier, så vil du bl.a. have meget lettere ved at integrere ovennævnte 4 punkter i dit liv, du vil have det lettere med at tage de rigtige beslutninger/valg, du vil også lære dine mønstre bedre at kende, og dermed blive bedre til at se om alle dine mønstre er hensigtsmæssige.

Rigtigt Godt Nytår

Kærligst Marianne

Comments 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.