FOTOSESSION

MN_35_WEB_Sort hvid

At stå foran et kamera har aldrig tiltrukket mig, og resultatet er som regel blevet noget der ligner ”gakkede gangarter” bare som ansigtsudtryk i stedet for gangarter, men jeg har alligevel udfordret mig selv et par gange gennem de sidste 5-6 år med blandet resultater.

Nu har jeg jo en virksomhed, og den skal gerne profileres på bedste vis, så det er ikke længere bare en ”hyggelig” udfordring, så efter at have gået om den varme grød længe faldt jeg over Isabelle Hjorth – Photographer på facebook.

Det var et enkelt foto hun havde taget, der gjorde mig nysgerrig, og efter lidt mere varm grød tog jeg endelig fat i Isabelle.

Isabelle og jeg havde en super dejlig formiddag i Frederiksberg Have, hvor Isabelle fik mig til at slappe af på bedste vis, og derfor fik klikket flere rigtige gode fotos af mig.

Den formiddag skete der en eller anden forandring inde i mig, en forandring ift. hvordan jeg opfatter mig selv, både kropsligt og som person, og da jeg modtog det første billede fra Isabelle nogle få dage efter, så forstærkede det forandringen, og jeg så på mig selv med nye øjne.

Det er noget der ligger dybere end ”bare” det at kunne lide sig selv, det er hele forståelse af hvem jeg er, hvad jeg er, og hvorfor jeg er. Jeg kom lige et spadestik dybere ind i kernen af mig den formiddag i Frederiksberg Have.

Tak Isabelle Hjorth fordi du hjalp mig med at kigge dybere ind i mig.

Kærligst Marianne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.