Nærvær

Nærvær
Egentlig siger ordet sig selv, at være nær, men hos mange står det virkelig skidt til med nærværet. Både det at være nærværende med andre, men måske endnu mere i forhold til at være nærværende med sig selv.

Vi har i rigtig mange år haft fokus på det at multitaske, at gøre flere ting på én gang, men ofte spare vi ingen tid ved det, måske nærmere tværtimod, og vi er helt sikkert ikke nærværende i det vi gør.

Så er det ikke ved at være tid til at skifte multitasking ud med én ting af gangen og nærvær?
Er det ikke ved at være tid til at vi gør os en smule mere umage i det vi nu gør?

Vær nærværende i dine relationer, i dit job, når du ser TV, når du læser, og når du er sammen med dig selv.

Du vil få et andet syn på både dig selv og på andre, hvis du lukker nærværet ind i din hverdag, så stop op og giv dig selv 5 minutter i dag med lukkede øjne, hvor du stiller dig selv nedenstående spørgsmål.

Hvordan har jeg det? Sådan har det helt indeni?
Er jeg tilfreds med:
Min hverdag?
Mit job?
Mine relationer?
Min bolig?
Hvilke tanker har jeg om mig selv?

Hvis du nogensinde har stillet dig selv denne form for spørgsmål, så er du en af de få. Vi spørger ofte andre hvordan de har det, men det sker ikke så tit at vi spørger os selv. Giv dig selv lidt tid og opmærksomhed.

At være nærværende overfor dig selv gælder om at være tilstede uden at tænke på middagsmad, indkøbslisten eller vasketøj, og om det så bare er 2 minutter, så er det 2 minutters opmærksomhed fra dig til dig, hvilket vil gøre dig i stand til at tune ind på, hvordan du egentlig går og har det.

At være nærværende ift. andre handler i bund og grund om at lytte til hvad dem du er sammen med har at sige, observere hvordan de har det, og at gøre det uden at dømme, afbryde eller sidde og forberede dig i tankerne på dit svar eller gode råd til vedkommende. Bare vær tilstede med hele dig.
Rigtig glædelig jul til dig og dine kære

Kærligst Marianne

Køb min bog her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.