Stress

Julen og årsskiftet nærmer sig med hastige skridt, og bare ordet “årsskifte” får mange virksomheder og medarbejdere til at “små-stresse”.

Det sidste i budgetterne skal nås, regnskaberne skal afsluttes, og så er der alle julearrangementerne både arbejdsmæssigt og privat. Udover alt dette, som jo egentlig er vel rigeligt, så er der selvfølgelig lige hverdagen oveni.

For mange mennesker er hverdagen allerede presset, specielt børnefamilier føler ofte, at de ikke kan følge med, og når så der kommer ekstra pres fra arbejdspladsen og/eller generelt socialt pres op mod jul, så er det desværre at mor eller far “knækker” og må sygemelde sig med stress eller andre sammenlignelige symptomer.

Det gør mig ked af det, når jeg møder mennesker der stresser, fordi de føler sig presset arbejdsmæssigt eller privat. Det gør mig ked af det for dem, deres familier og ikke mindst for deres arbejdsplads.

Jeg havde alvorlig stress i 2007 og kender derfor alle konsekvenserne særdeles godt. Både de konsekvenser der var for mig personligt men også for alle menneskerne omkring mig.

Jeg har også, år tilbage, været leder for en medarbejder der måtte sygemelde sig med alvorlig stress, så jeg kender derfor også konsekvenserne for virksomheden.

Så til dig med stresssymptomer… Søg hjælp allerede nu. Både for din egen, din familie og din virksomheds skyld.

Til virksomhedsledere… Har du taget stress-temperaturen hos dine medarbejdere for nylig?

Hvis ikke så gør det nu. En sygemelding fra en medarbejder har mange menneskelige konsekvenser, men den kan også koste virksomheden flere hundrede tusinde kroner, samtidig med at I risikere at presse jeres tilbageblevne medarbejdere uhensigtsmæssigt, da de ofte skal klare mere, når en kollega er sygemeldt.

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak.

Kærligst Marianne

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.